Velkommen til Samos og Blue Awards

Jeg er langt om længe kommet til Samos og er ved at falde til. Vi startede hårdt ud og jeg har endnu ikke haft en fridag siden jeg forlod DK. 

Jeg har heldigvis haft mulighed for at vaske tøj og købe lidt ind. Tøjvasken var dog et større projekt, da min lejlighed er meget fugtig. Gården som lejligheden ligger i, er konstant i skygge, så det hjalp heller ikke at stille det udenfor. Generelt er jeg ret tilfreds med min lejlighed, men fordi her er så koldt og solen ikke varmer nok endnu, så er der meget fugtigt og klamt undendørs. Jeg forsøger at lufte godt ud og tænde starinlys. Forhåbentlig bliver det bedre, når det bliver varmere. 

Dagen efter jeg ankom, fik jeg at vide, at jeg samme aften skulle i uniform til et arrangement på rådhuset i Samos Town. Det kom lidt bag på mig, da jeg ikke engang havde fået uniform endnu. Men så må man låne og dagen efter min ankomst var jeg til Blue Awards. Det er en række priser, der hvert år gives til de hoteller, der har klaret sig bedst i sidste sæson. 

Derudover blev der snakket lidt om nordiske gæsters krav og vaner, når de tager på ferie. 

Vi vil gerne have hurtigt og gratis wifi. 

Vi vil gerne motionere.

Vi vil gerne spise lokale råvare. 

Kan I nikke genkendende til det???

Lidt af den blå uniform

Det var alt for denne gang, nu vil jeg gå i seng! 

Udflugt til Nisyros

Jeg kan dårligt påstå, at jeg har været på Kos for jeg har ikke været andre steder end på hotellet. Vi har træning hver dag fra morgen til aften og hotellet ligger for langt væk til, at vi bare lige kan smutte til nærmeste by.

Lørdag var vi dog på udflugt, bare ikke på Kos, men til naboøen Nisyros. 

På Nisyros ligger en aktiv vulkan, der ikke har været i udbrud længe, men den er alligevel meget levende. Vulkanen er nede i et enormt krater, hvor jorden er helt varm, nogle steder så varm, at vandet på overfladen koger. Det var en meget mærkelig oplevelse at blive varmet op nedefra (husk nu hvor koldt, her er!) og høre lyden af boblende vand, der koger. Jeg har forsøgt, at filme vadet, der koger, men det er lidt svært, at se på videoen. Det kan dog høres tydeligt. Kig her!

 Jeg er glad for, at vi besøgte vulkanen i køligere temperaturer, for lugten af svovl var meget kraftigt og det er nok ikke så rart i 35 graders varme. Lugten af svovl kan bedst sammenlignes med lugten af rådne æg!

Efterfølgende gik turen til en den lille by Nikia, der er som taget ud af et græsk postkort. Hvide huse med blå døre, samt en sød lille kirke! Samtidig var der en fantastisk udsigt ud over vulkanen. 

Til slut sidste vi frokost på en lille cafe ved havnen. Det var dejligt, at komme ud og opleve lidt andet end hotellet og undervisningen.

Vulkanen på Nisyros

Byen Nikia

Vejret på Kos...

... Vi danskere elsker jo at snakke om vejret, så det er oplagt, at jeg fortæller lidt om vejret her på Kos. Det er dog slet ikke værd at snakke om! Her er simpelthen så mega koldt og blæsende, at jeg tror, at I har det bedre derhjemme. Alle går rundt og fryser (Der fik I lige en Kim Larsen-referance) Men det gør vi, fryser! Ingen af os havde forventet, at her var så koldt. Jeg håber, at jeg får tid til at købe noget tøj i Athen lufthavn, når jeg flyver til Samos på mandag. Jeg har slet ikke pakket nok varmt tøj. Dem, der allerede er på Samos fryser også helt vildt. Der er åbenbart ingen, der havde forventet, at det var så koldt. Jeg fryser fra jeg står op om morgen, til jeg går i seng for aften. Jeg sover med et kæmpe tæppe og vågner alligevel fordi jeg fryser. Mine fingre er konstant iskolde og jeg sidder hele tiden med to trøjer og halstørklæde, men alligevel ryster jeg af kulde. Sådan er vi flere, der har det, så det er ikke bare mig, der er kuldskær. Lige nu er det slet ikke eksotisk at være guide... I behøver ikke være misundelige!

On Boarding & Smile Academy -Kos

Så er jeg velankommet til Kos og kommet igang med træningen. 

Den første aften holdte den nordiske marfia sammen.  Vi er fire danskere og tre svenskere i træning, så vi holder lidt sammen. 

Onsdag var der On Boarding som er en slags velkommen til destinationen-dag for alle, der skal arbejde på Kos. Vi sad to, der skal til Samos, så denne dag var ikke så relevant for os. Vi får en lignende dag på Samos i næste uge. Kos er en større destination end Samos og Tui Nordic er meget lille, så vi blev dagen igennem trumlet ned af englænderne. Der er godt nogle markante kulturforskelle, der kommer til udtryk. Englændere er meget højtråbende og i en danskers øjne på mange måder uhøflig og usamarbejdsvillig. Heldigvis er Tui Nordic store på Samos, så dette skal jeg ikke bekymre mig om over sommeren. I dag havde vi første dag på Smile Academy, som er træningen for alle nye guider. Det handlede selvfølgelig om service og gæsthåndtering. Træningen var meget simpel og langt det meste gav sig selv. At arbejde for Tui skiller sig ikke ud fra det, jeg har lavet tidligere. Jeg håber at salgstræningen de næste par dage er lidt mere brugbart for mig. Sidder der nogen derude og undrer sig over hvorfor jeg skriver Tui og ikke Star Tour, så skyldes det, at Star Tour er navnet på den dansle afdeling, men ude i verden er vi i et samlet team med svenskerne, nordmændene og finnerne, som kaldes Tui Nordic. Som noget nyt skal vi nu også være i team med resten af den europæiske del af Tui, men som sagt er Tui Nordic de største på Samos, så jeg kommer ikke til at mærke sammenlægningen. 

Farvel København

Mød Thomson, der kommer og hænger ud med de engelske børn. 

Selvfølgelig kom Bamse også og bød os velkommen. 

Der er pænt på Kos, men iskoldt!

Packing 2.0

For efterhånden en del dage siden lagde jeg alt det, der skal pakkes i kufferten, på spisebordet. Der var godt nok meget og bunken voksede i løbet af ugen. I går nat besluttede jeg, at nu var det rette tidspunkt kommet til at putte det hele i kufferten. Kufferten blev lukket og da jeg løftede den, blev jeg noget forskrækket over, hvor tung den var. Mit bud var tæt på 26-27 kg, mindst!!!
Her til morgen lånte jeg en badevægt og blev forbavset, da den viste knap 18kg!!!! 18 KG og jeg må have 23kg med!
Det er både en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at jeg må pakke hele 5 kg mere, hvilket er rigtig meget! Den dårlige er, at jeg vist skal træne min arme lidt mere, hvis 18kg føles som 27kg!

Der er to dage til afrejse! I dag sagde jeg farvel til hesten og i morgen skal jeg lege med-instruktør på min sidste bodycombat-time i fitnesscentret. Så er jeg vist også klar til at tage afsted!

Kommer du ikke til at savne...

Når jeg fortæller, at jeg skal ud som guide, så spørger folk ofte om jeg ikke kommer til at savne venner, familie, rugbrød, Danmark osv. Der fokuseres altid på det at savne, det at undvære! Jo, selvfølgelig må jeg undvære noget, når jeg vælger at leve i en kuffert under fremmed himmelstrøg, men jeg synes ikke, at det fylder så meget. Men det gør det nok for de fleste mennesker. Det betyder meget at have materielle goder, at have stabilitet, tryghed og velkendte ansigter omkring sig. Det er nok derfor, at folk altid spørger om dette, når jeg fortæller om mit nye eventyr.

For nylig snakkede jeg med min mor om dette, efter at vi sammen havde set et afsnit af tv-serien Kurs Mod Fjerne Kyster. Hvor mange sidder der mon derude og tænker; gid jeg kunne gøre som de to unge mennesker og sejle jorden rundt i en båd? Hvorfor kan du ikke det? Ofte vil svaret være noget med arbejde, økonomi eller "Jamen, det kan jeg da ikke". HVORFOR IKKE???? Det ærligste svar er, at det kan du ikke, fordi du ikke vil det nok. Fordi det du vælger fra, vil du ikke undvære i forhold til det, du vælger til! Sådan er det og det er der slet ikke noget galt i. Hvis man ikke brænder for det, så skal man bestemt ikke sejle jorden rundt! Konklusionen på vores samtale blev, at hver gang man træffer et valg, så udlukker man samtidig noget. Jo større et valg man træffer, jo mere vælger man fra!

Jeg har truffet et stort valg og derfor er konsekvensen, at jeg må vælge rigtig meget fra. Noget af det, jeg vælger fra, har ingen betydning for mig. Noget af det, jeg vælger fra, betyder noget, men jeg lader som om det ikke gør, og noget af det, jeg vælger fra, betyder noget og det vil jeg savne. Men da jeg tog beslutningen, var en del af overvejelsen, at det jeg vælger fra, ikke tæller nok i forhold til det, jeg får.
Jeg havde nok ikke gjort mig så mange tanker om dette, hvis det var planen, at jeg bare skulle være væk i seks måneder, men min plan er at blive væk i længere tid og derfor skal det tages med i overvejelserne.

Hvad kommer jeg så til at savne???
 - Min mor. Ja, sådan er det! Vi er tætte og jeg kommer til at savne hende.
 - Mine venner. Jeg har en bred vennekreds af meget forskellige mennesker, som alle betyder meget for mig og for den person, jeg er i dag.
 - Mine marsvin, Luxor og Pippin.
 - Min mors hund. Jeg har boet hos min mor i noget tid, fordi min lejlighed blev fremlejet lidt tidligere end først beregnet og vi (hunden og jeg) har knyttet tætte bånd.
 - Mine nye bekendtskaber. Selvom jeg har kun har boet hos min mor i kort tid, har jeg både fundet verdens sødeste hest (med de sødeste ejere) og de sejeste combattere i det lokale fitness center, som tog imod mig med åbne arme.
 - Mit køkken og muligheden for at lave sund mad. Jeg spiser meget vegansk og glutenfrit, hvilket bliver svært at opretholde.
 - Mit fitness center og den træning, de tilbyder. På grund af skader, er det meget specifikt, hvad jeg kan træne, derfor elsker jeg mit fitness center.
 - Tid til at gå på yogamåtten og koble af. Dette skal der fortsat være tid til!!!

 

 Mine marsvin

 Min yogaguru

 Nogle af mine skøreste venner

 

 Hunden Nimbus

 

Min mor

Hesten Pippi

 

5 dage. Pakkeklar og all inklusive resort!

Tiden går stærkt og nu er der kun fem dage til afrejse. De sidste småting er kommet på plads, alt er købt og lagt frem, så det kan komme i kufferten. Jeg har læst og forberedt mig på salgsmodeller, problemhåndtering og udflugter, så nu er jeg så klar, som man kan blive. Spisebordet er fyldt op med mit tøj og mine personlige ting. Jeg har virkelig begrænset mig og skåret alt fra, som jeg kan undvære. Selvom jeg gerne vil have mit eget tøj med, så skal jeg jo ikke til et uland. Man kan også købe tøj i Grækenland! Heldigvis er mange af de produkter jeg bruger, købt på apoteker i Grækenland, så jeg har indregnet at kunne købe en del, når jeg kommer til Samos.

Mit pakkekaos

Jeg har fået min flybillet til Kos, hvor jeg d. 22-27 april, skal i oplæring. Derefter flyver jeg til Samos. Ugen på Kos tilbringes på et hotel, hvor træningen skal foregå. Det bliver nok begrænset, hvor meget jeg får set af øen, for vi skal bo på et resort ude i midten af ingenting med all inklusive. Jeg regner ikke med at få tid til andet end at spise, sove og have undervisning. Der er indlagt en udflugt i løbet af ugen til vulkanøen Nisyros, så det glæder jeg mig meget til. Det er første gang, jeg besøger Kos. Jeg er stor fan af at besøge nye destinationer, så jeg er meget glad og taknemmelig for at få mulighed for at besøge endnu en græsk ø.

 Kos - der ser også pænt ud :-)

Nu skal dagene bare gå, så jeg kan komme afsted. Den sidste uge har været en følelsesmæssig rutschebane, så jeg glæder mig til at komme i gang igen og få tankerne over på noget fornuftigt.

14 dage blev pludselig til 11 dage...

Da jeg vågnede i morges var der 14 dage til jeg flyver til Samos. Lige pludselig var der dog kun 11 dage og så skal jeg ikke engang til Samos, men til Kos. Forklaringen er, at det er blevet besluttet at min træning skal foregår på Kos, hvor den starter d. 22 april. Jeg skal derfor rejse et par dage tidligere end forventet. Det gør ikke noget, for jeg er jo klar til at tage afsted og jeg har aldrig været på Kos, så det bliver bare spændende. Min flyvetur er også væsentlig bedre nu, da jeg kun har en enkel mellemlanding i stedet for de oprindelige to. Så jeg er glad og tilfreds med den nye situation!

Der er da pænt på Kos

Den sidste uges tid har jeg brugt på at gennemføre noget online træning og nu er jeg i gang med at læse op på salgsmodeller og udflugter. Jeg vil gerne være forberedt, når jeg ankommer, da der i forvejen er så meget nyt, der skal læres.

Jeg har fået købt alt, hvad der skal købes. Jeg har nu givet mig selv forbud mod at købe mere, for jeg har simpelthen ikke plads i kufferten. I forvejen har jeg svært ved at få plads til det hele. Det var nemmere hos Atlantis, hvor vi måtte have ubegrænset bagage med. Det var dengang, nu hedder det max. 25 kg plus håndbagage.
Det skal nok blive en kamp, at få vægten derned!

En smuttur til Lissabon

Siden jeg var ude som guide i Tyrkiet, har jeg været en del af et lille firkløver, der har holdt sammen til trods for at vi sjældent alle sammen befinder os i Danmark på samme tid. Halvdelen af gruppen flyttede for nogle måneder siden til Lissabon for at arbejde og da jeg også står med en fod udenfor Danmark, så var det sidste chance for os alle fire at mødes. Derfor gik turen til Lissabon på en forlænget weekend. Vi havde booket et lille hotelværelse i centrum af byen. Det var billigt og slidt, men meget rent og havde en fantastisk beliggenhed. Læs mere om Pensao Modelo her.
Det meste af tiden gik med at sidde på cafeer, sludre og gå rundt og nyde vejret, der trods lidt regn og skyer, stadigvæk var bedre end i Danmark.

  

Den første dag tog vi en af de gamle sporvogne op til Castelo Sao Jorge, som ligger med en flot udsigt ud over den historiske del af byen. Vi var ikke inde på middelalderborgen, men gik på opdagelse i de små hyggelige brostensbelagte gader. Der findes en masse små butikker med portugisisk håndværk i området. Især cork er et udbredt materiale, da det er holdbart og fleksibelt at arbejde med. Smukt dekoreret mosaik bruges også alle vegne i byen. Hele facader er dækket af mosaik, hvilket skaber en illusion af badeværelse midt på gaden. Disse små firkanter sælges også i de små butikker, hvis man mangler lidt fliser derhjemme. På vej ned mod centrum af byen var vi et smut i Sé de Lisboa, som er byens ældste romersk katolske kirke. Her hørte vi en lille orgelkoncert inden turen gik ned til Praca do Comércio, hvor vi i solskinnet kunne nyde byens bedste øl.

 Næste dag lejede vi en bil og kørte til byen Sintra, der ligger ca. 35 km nordvest for Lissabon. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste pga. den fantastiske arkitektur. Selve byen kørte vi dog hurtigt igennem, da målet var Palacio da Pena, som Sintra for alvor er kendt for. Palacio da Pena og den tilhørende park var frem til 1910 bolig for Dronning Amelia, men i dag er slottet indrettet som museum. Har man hele dagen til rådighed, så kan man købe indgang til alle parkerne i området, men vi valgte at fokusere på selve Pena. Her brugte vi nogle hyggelige timer inde i selve slottet og i parken. Slottet er indrettet, som da kongefamilien boede der, hvilket selvfølgelig var fint, men det virkelig imponerende er ydersiderne af slottet, som på afstand ligner et legoslot i forskellige farver. Udsigten udover parken er også helt fantastisk. Turistsæsonen var ikke startet, så vi havde parken næsten for os selv. Jeg havde dagen før investeret i en selfie stick, som var ret populær i gruppen. Her er en lille video som min ven Johs optog. Ser man bort fra hans fjoget ansigt, så var udsigten ret god!

 Efter vores kulturelle oplevelser kørte vi til stranden i Carcavelos. Vejret var på ingen måder til at bade i. Alligevel havde massevis af surfere gjort sig klar til at kaste sig ud i den helt rigtige bølge for Atlanterhavet viste sig fra sin mest forblæste side. Vi fandt et par stole og nød eftermiddagssolen. Jeg forestiller mig, at Carcavelos er helt fantastisk om sommeren, når temperaturen stiger.

Her er en lille video af den smukke strand.

 Den sidste dag gik med shopping og afslapning inden turen gik tilbage til kolde Danmark. Jeg nød dagene i et land, jeg ikke tidligere har besøgt, samt det fantastiske selskab. Noget siger mig, at der vil gå lang tid før vi alle fire ses igen på samme tid.

22 dage til afrejse

Så er der langt om længe ved at komme styr på guidelife. Som jeg skrev sidst har jeg fået min flybillet og lidt informationer om destinationen. I forgårs kom kontrakten og et link til det nye e-learning program, som jeg skal kigge på de næste par dage. Jeg skal samtidig bestille ny uniform, for selvfølgelig har TUI valgt at udskifte alle deres uniformer, så jeg skal arbejde et par uger i den gamle uniform, inden den nye ankommer.
Der er også kommet styr på alle de ting, der skal opsiges, fraflyttes, overflyttes osv. Diverse abonnementer er opsagt til 1. maj, min lejlighed er fremlejet og jeg har endelig fået opklaret det store mysterie om hvilken a-kasse, man skal være medlem af, når man bor i et land, er ansat i et andet og arbejder i et tredje. Jeg skal derfor efter påske meldes ind i en svensk a-kasse. Der er har været en del forvirring omkring dette, da min a-kasse mente, at jeg skulle meldes ind i en græsk a-kasse, mine kommende kollegaer havde hørt at vi skulle meldes i en svensk, nogen skulle blive i den danske og TUI selv sagde, at det ikke var muligt, at være i a-kasse overhovedet. Men mysteriet er altså langt om længe løst!